Vi holder jul i Gammelby - 2022
Glæd dig til et julehjerte-kram af en familieforestilling, fyldt med nissetryl og fjolleri.
I år lægger teatret atter i kakkelovnen til en herlig juleoplevelse der med garanti vil sprede juleglæde hos både store og små.
Borgmesteren i Gammelby går rundt og er bekymret. Hans gode skib ”Håbet” er efter al sandsynlighed gået ned med mus og mand. Skibet er nemlig fyldt med varer til hans snart tomme lager. På grund af krisen afviser han, at der kan blive tale om julefest i år. Julen er aflyst!
Det kan hans børn – Mads og Mette – ikke lide at høre. Sammen med drillenisserne på loftet, går de til kamp mod jule-boykotten, med et hav af skøre tryllerier, der får alle borgerne i Gammelby på den anden ende. Der bliver rørt godt og grundigt rundt i julegrøden.
Bliver det jul? Kan man betale med sten? Kan man blive 300 år? Hvor mange gange kan et komfur "eksplomdere"? Hvor er Borgmesterens kæde? Kan øl blive surt? Og kan man stille et træ ind i stuen og pynte det til jul? Spørgsmålene er mange, kom og få svarene, samt en herlig nostalgisk og hyggelig omgang opladning af julebatterierne.
Vi er klar til at give den max gas, i spil, sang og dans. Lad julemagien ske.
SALG AF BILLETTER ER SLUT!
På vores billetside kunne man købe voksen- og børnebilletter. Aldersgrænsen for børnebilletter er til og med 12 år.
Voksenbillet kr. 100,00 og børnebillet kr. 50,00.
Du kan også købe lidt ekstra til eftermiddags- forestillingerne klokken 15.00 og aften-forestillingen kl. 19.30. Til disse fire forestillinger har du mulighed for at forudbestille et forplejningstilbud: 3 æbleskiver og kaffe, te, æble- eller appelsinjuice. Pris kr. 30,00. Udleveres før forestillingen fra kl. 14.30 hhv. kl. 19.00.
Kan kun købes online sammen med billetkøbet.
I forsamlingshuset har vi salg af slik og drikkevarer til alle forestillingerne.
Vi spiller som altid i Bering Forsamlingshus, Torshøjvænget 174, 8361 Hasselager
Forestillingen anbefales fra 6 år og opefter og medtag gerne et ekstra sæde til de mindste af vores tilskurer.
Manuskript: Leon Feder, Bina Hjort, Jørn Birkeholm og Franz Berliner,
Nærværende version er baseret på Kasper Wiltons udgave til Odense Teater 2004 revideret til Folketeatret 2021. - Må ikke videregives eller opføres uden dennes tilladelse.
Baseret på bogen af Franz Berliner, Jørn Birkeholm og Robert Fisker.
Musik og sange: Tage Elmholdt, Kasper Wilton, Michael Salling, Jens Krøyer og Mads Nørby.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes